IT-Bilen består af 3 afdelinger

Disse afdelinger er

  1. Certificeret IT-specialist: Vores hold består af faguddannede og certificerede eksperter med minimum 4 års erfaring. De betjener primært større virksomheder og institutioner, dækker alt fra administration til support.
  2. Aspirerende IT-professionel: Dette team inkluderer vores elever og borgere, der er blevet uddannet internt, certificeret og har mindst 2 års erfaring. De leverer typisk støtte til private, mindre virksomheder og institutioner.
  3. STU og Jobcenter delen IT-Bilen tilbyder forløb i samarbejde med jobcenter samt STU inden for IT- området. Uddannelsen vil primært foregå i IT-Bilens lokaler, butik samt praktisk ude hos vores kunder. Hele STU-forløbet er differentieret og tilrettelagt ud fra den enkelte elevs behov på både det personlige og faglige plan.

 

 

Hvad det betyder at være en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad det betyder at være en socialøkonomisk virksomhed?

IT-Bilens mission er at løfte borgere med barrierer til en bedre tilværelse, hvilket omfatter job og eller uddannelse. Missionen har især fokus på at give helt unge borgere med særlige behov en IT-uddannelse. 

IT-Bilen, der er en professionelt drevet IT-virksomhed, servicerer virksomheder, private institutioner og skoler, og IT-Bilens medarbejdere tager ansvar for den daglige IT-drift hos kunderne. IT-Bilen er samtidig en IT-skole. 

IT-Bilens formål er at arbejde socialøkonomisk. Der ansættes derfor primært borgere med nedsat erhvervsevne. 

IT-Bilen tilbyder udkørende support til private og erhvervslivet på alt inden for IT-relaterede udfordringer og opgaver. Virksomhedens højeste prioritet er sikkerhed og førsteklasses service.  

IT-Bilen som socialøkonomisk virksomhed

En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, som sælger et produkt eller en ydelse, men med et højere formål, end at tjene penge. En socialøkonomisk virksomhed skal – gennem sit virke og indtjening – have et særligt socialt og samfundsgavnlig fremmende formål. En socialøkonomisk virksomhed er ikke branche afgrænset, men kan arbejde både med produktion og udøve service. Modsat en kommerciel virksomhed, udloddes overskuddet i firmaet, ikke til en ejerkreds, men bruges på geninvesteringer i firmaet, eller ved at støtte andre gode formål. Overordnet kan man sige, at en socialøkonomisk virksomhed, arbejder for at skabe værdi for fællesskabet og samfundet, frem for at skabe værdighed for enkeltpersoner eller en mindre gruppe mennesker.
En socialøkonomisk virksomhed arbejder på at forbedre forholdene og livskvaliteten, for borgere på kanten af arbejdsmarkedet eller man kan sige at vi arbejder for en sag der gavner samfundet. Det kan være gennem virksomhedens aktiviteter, produkter, serviceydelser eller overskud håndtering.

Derfor er en socialøkonomisk virksomhed ikke bare en virksomhed – det er en mission. Den mission kan være:

– at skabe en plads til mennesker, som har det svært.

– ved at passe på miljøet.

– eller hvor fokus er at skabe noget kulturelt.