Om IT-Bilen

IT-Bilen’s mission er at servicere virksomheder, private, institutioner og skoler, hvor vi har ansvaret for den daglige IT-drift hos vores kunder. IT-Bilen er samtidig en IT-skole.

Vi reparerer IT udstyr, underviser lærere og elever i brug af portaler, programmer og E-sport.

IT-Bilen´s formål er at arbejde socialøkonomisk. Vi ansætter primært borgere med nedsat erhvervsevne og det er IT-Bilens mål at løfte borgere med barriere tilbage til arbejdsmarkedet, samt at give helt unge borgere, med særlige behov, en IT-uddannelse.

IT-Bilen bliver drevet som en professionel IT-virksomhed. Virksomheden er selvfinansierende og uafhængige af offentlige midler og fondsmidler. Virksomhedens indtægter skabes i væsentlig grad af direkte erhvervsmæssige indtægter.

Indgår IT-Bilen i fondsfinansierede projekter, skal de som formål understøtte socialøkonomien og indgå i finansieringen af særlige forløb for borgerne, der er tilknyttet IT-Bilen.

Hent folder her. Om IT-Bilen

 

IT-Bilen som socialøkonomisk virksomhed.

 

 

En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, som sælger et produkt eller en ydelse, men med et højere formål, end at tjene penge. En socialøkonomisk virksomhed skal – gennem sit virke og indtjening – have et særligt socialt og samfundsgavnlig fremmende formål. En socialøkonomisk virksomhed er ikke brancheafgrænset, men kan arbejde både med produktion og udøve service. Modsat en kommerciel virksomhed, udloddes overskuddet i firmaet, ikke til en ejerkreds, men bruges på geninvesteringer i firmaet, eller ved at støtte andre gode formål. Overordnet kan man sige, at en socialøkonomisk virksomhed, arbejder for at skabe værdi for fællesskabet og samfundet, frem for at skabe værdighed for enkeltpersoner eller en mindre gruppe mennesker.

En socialøkonomisk virksomhed arbejder på at forbedre forholdene og livskvaliteten, for borgere på kanten af arbejdsmarkedet eller man kan sige at vi arbejder for en sag der gavner samfundet. Det kan være gennem virksomhedens aktiviteter, produkter, serviceydelser eller overskudshåndtering.

Derfor er en socialøkonomisk virksomhed er ikke bare en virksomhed – det er en mission. Den mission kan være:

– at skabe en plads til mennesker, som har det svært.

– ved at passe på miljøet.

– eller hvor fokus er at skabe noget kulturelt.

IT-Bilen er en socialøkonomisk virksomhed, hvis store passion for at yde en service og sælge et produkt, som samtidig giver mennesker der har svært ved at finde fodfæste på det ordinære arbejdsmarked, en plads. Vi har både medarbejdere på fleksjob, fuldtid, og praktikanter fra forskellige kommuners jobcentre samt elever fra CSU-skoler i Kalundborg kommune. Vi er ude på 14 skoler hvor vi yder service for skolens elever og lærer. På 2 af skolerne har vi et Tech Labs hvor vi underviser skolens elever i bl.a. robotter, droner, programmering, podcast og meget andet. Men vi er ikke kun til for skolerne. Vi er til for alle. Så er du en privat kunde, kan du sagtens komme forbi med din computer, så står vi klar med en masse søde og kompetente medarbejdere, som meget gerne vil hjælpe dig.

For os, er den vigtig mission med firmaet at skabe rum og plads til alle. Vi tror på at alle har noget af give af, og alle vores ansatte har hver deres talenter, som vi i samlet flok drager nytte af, kunder som medarbejdere. For os handler det ikke om hvad du IKKE kan, men hvad du kan!

 

 

 

 

 

             

 

 

 

 

IT-Bilen modtog CSR prisen af Jobcenter Kalundborg 2021